Sognepræstens indlæg til sognebladet juni-september 2010
Kære Menighed.
Hver gang vi tager på ferie, er der en liste ting vi bør huske at tage med
i vores kuffert, for at være sikre på, at vi ikke har glemt det,
vi synes er vigtigt at have med på ferien.
Når jeg nu vil ønske jer en god sommer med masser af gode oplevelser på
jeres ferie, så vil jeg bare tilføje: husk at tage Gud med overalt dér,
hvor I kommer til at nyde jeres fritid. For ligesom alt andet, har Gud
også skabt tid-fritid, og det at slappe af er en del af Guds velsignelse
til os mennesker, så vi kan have det godt året rundt. Der står jo i Bibelen,
at Gud også har hvilet, efter at Han blev færdig med at skabe hele universet.
De, der ikke tager på ferie og bliver hjemme, er altid velkommen til vores
sædvanlige gudstjenester om søndagen, som fra juli bliver flyttet til et
nyt fast tidspunkt, nemlig kl. 11.00, for at pastor Wieslaw og jeg på skift
kan læse messen i vores kirke i Hørsholm.
Og husk, at det vil være dejligt, hvis I allerede nu, inden man tager på ferie,
tænker på at tilmelde børn og unge til vores religionsundervisning, som igen
begynder efter sommeren i september. Det hjælper at planlægge undervisningen
endnu bedre, når vi på forhånd ved, hvor mange hold der skal undervises i,
og hvor mange aktiviteter vi kan forvente i den nye sæson.
Med ønsket om en god og velsignet sommerferie
Jeres sognepræst
p. Andrzej Papuga C.M.